Tanker om tøjdyr og uskyldige skyer

Tøjdyr har det der uskyldige, troskyldige udtryk i øjnene og de ofte lidt buttede kroppe.
Skabt til at give børn tryghed og godt selskab.
En slags billeder på en paradis-tilstand, hvor alt er godt.

Når jeg selv tænker tilbage på barndommens land, er det ikke et uskyldigt lykkeland med søde empatiske børn jeg husker.  Alligevel tænker jeg, at børn ikke er bevidst onde. De er i en læreproces, og spejler også den virkelighed de ser. Hvor voksne ikke altid er de bedste forbilleder eller fraværende. I udgangspunktet ser man ofte en nysgerrighed og åbenhed hos børn.

Had, mistænksomhed, egoisme, materialisme mv.  fylder meget i vores voksne verden. Hvis man er naiv, bliver man snydt, er en sørgelig erkendelse at komme til. Men mister man enhver tro på det gode i mennesket – er alt så ikke tabt? Er det ikke sommetider en god ide også at se gennem tøjdyrenes øjne?

Vi er de uskyldige skyer
uden skumle hensigter
uden nytteværdi
uden andre behov
end at være med dig
som erindringsspor fra før livet blev sig selv bevidst

Vi kommer som drømmene
som blev hjemløse på jorden
Vi ville ingen ondt
kun drive af sted, udforske og være i verden
før hadet tager over
Kalder på mildhed, omsorg og glæde
IMG_5273
IMG_5251