Stjerner er fascinerende – både set på himlen og set som billede.
Stjerner, som viser vej til til det, som føles sandt og ægte, til det som taler til hjertet og giver mening.
Dette værk er inspireret af et af mine digte. Digtet indgår i selve værket på stjerneæsken, som står på jorden.

“Stjernekiggeren”

Du sendte mig en stjerne, så jeg kunne finde vej i mørket
eller måske var du selv selve stjernen?
Som viste en mulighed
for at være levende
et nyt åndedræt
en forvandlende vej
som for hvert skridt jeg går  den
fører  mig ind i en genfødt virkelighed
hvor jeg er sårbar og synlig
og mulig at nå

Jeg holder af stjernen,
og problemet er ikke stjernen
for stjernen, der lyser
oplyser kun det,
som før lå hen i mørke
Angsten er for at leve
og virkelig gå den vej, som stjernen viser
hvor intet andet giver mening